Forfatter: Administrator

  • 30-akt – Frivilligt arbejde (eksternt)

    Friviligt arbejde på vegne af NLR

    Vi har fået mulighed for at stille med folk til forskellige opgaver på bl.a. Folkemødet og Wonderfestiwall, som giver en indtægt til klubben. Jo flere vagter medlemmerne eller andre (f.eks. familiemedlemmer) tager på klubbens vegne, jo flere penge tjener vi.

  • 20-akt – Seminarer mm.

    Foredrag, seminarer og lignende

    Fra tid til anden arrangeres der foredrag, seminarer mv. om forskellige hesterelaterede emner i NLR.

    F.eks. havde vi i marts 2026 besøg af dyrlæge Heidi Nielsen, der er hestetandlæge og kiropraktor. Hun holdt bl.a. foredrag om trenser og bid.

  • 15-akt – Vedligeholdelse

    Vedligeholdelse m.m.

    Al vedligeholdelse og øvrige arbejdsopgaver relateret til rideanlægget foretages af frivillige

    • Løbende opgaver, f.eks. rengøring og ‘soignering’ af ridebanerne.
    • Adhoc opgaver, f.eks. i forbindelse med noget anlægsarbejde.
    • Arbejdsdage, hvor man får mange ting ordnet i fællesskab.
  • 10-akt – Fane

    Fremvisning af klubbens fane

    I forbindelse med konfirmationer for klubmedlemmer stiller NLR op med et par ryttere med klubbens fane for at lykønske.

  • 04-om – Donationer

    Tilskud, donationer, priser m.m.

    Vi er meget taknemmelige for at have modtaget en stribe tilskud, donationer, priser m.m. for at kunne tilbyde klubbens medlemmer de perfekte forhold på ridecenteret.

    Her kan du se en liste af tilskud mm. som vi har modtaget igennem de seneste år – bl.a. til etablering og renovering af vores udendørs ridebaner

  • 03-om – Organisering

    Organisering

    NLR blev grundlagt i 1983.

    Klubben ejer ikke selv rideanlægget med ridehus, udendørs bane mm – det ejes formelt af den selvejende institution Nordlandets Ridecenter, der blev grundlagt i 1984, som så stiller det til rådighed for NLR.

    Vedtægterne kan læses her for hhv. klubben og ridecenteret – og her kan du se hvem der er pt. er medlemmer af bestyrelsen i hhv. klubben og ridecenteret.

    Udvalg

    En rækker udvalg under NLS varetager opgaver inden for forskellige områder.

    Her kan du se en kort beskrivelse af de eksisterende udvalg.

  • 02-om – Rideanlæg

    Rideanlæg

    Klubben har en stor ridehal med internationale mål på 20×60.

    I forbindelse med hallen er der 20 spiltove, hvor hesten kan stå, når du sadler op og af. Vi har ligeledes vandspiltov.

    Ligeledes i forbindelse med ridehallen, har vi et stort og hyggeligt cafeteria med adgang til trådløst wifi.

    Desuden har vi 2 udendørs ridebaner. En A dressurbane med dertilhørende flytbar plastikhegn samt en stor springbane. Vores springmateriale er de nye lette plastikstøtter og bomme og en stor flytbar vandgrav.

  • 01-om – Værdier

    Klubbens værdier

    NLR er en klub, der vægter fællesskabet meget højt – det er stedet, hvor alle skal føle sig trygge og velkomne. Der er plads til alle her – både elite, mennesker med handicap og motionsridning.

    Hjælpsomhed, helhedssyn på hesten og fællesskab er nogle af vores nøgleord.

    Alt klubbens arbejde er baseret på frivilligt arbejde – og der er store muligheder for inddragelse i arrangementer, stævner og vedligeholdelse. Uden frivilligt arbejde, ville der ikke være nogle aktiviteter!

  • 05-akt – Skovtursridning

    Skovtursridning

    NLR ligger blot 10 minutters skridttur fra den kuperede Rø Plantage, der er skøn at ride i.

    Der er gode muligheder for både korte og lange ture på såvel de brede skovveje som på et større antal rideegnede terrænspor væk fra skovvejene. Flere af disse terrænspor giver gode muligheder for at springe over naturlige forhindringer.

    Der er kort sagt fantastiske muligheder for at nyde naturen fra hesteryg samtidig med, at hestene får den bedst mulige grundtræning i det varierede terræn.

    Du kan finde en række praktiske oplysninger om ridning i Rø Plantage her

  • 02-akt – Stævner

    Stævner

    NLR afholder mange succesfulde C og D stævner i både spring og dressur. I vinterhalvåret foregår det i hallen, og i sommerhalvåret foregår det på de udendørs baner.

    Vi er arrangør af Øens Foder Cup, som er det uofficelle Bornholmsmesterskab for hold i spring og dressur for ponyer og heste.

    Alle de planlagte stævner afholdt af NLR kan ses i stævnekalenderen.

    Her kan du finde en række praktiske oplysninger om stævnerne – bl.a. om hvordan tilmelding foregår.