Klemenskervej 61 A - Rø - 3760 Gudhjem - www.nordlandets-rideklub.dk - mail: tigergabi@yahoo.com

Klemenskervej 61A

3760 Gudhjem

Velkommen til Nordlandets Rideklubs hjemmeside.

 

Nordlandets Rideklub er beliggende på det naturskønne Nordbornholm.

 

Klubben har stor ridehal med internationale mål på 20x60. Her ud over har vi 1 udendørs A dressurbane med dertilhørende flytbar plastikhegn samt en stor undedørs grusspringbane. Vores springmateriale er de nye lette plastikstøtter og bomme og en stor flytbar vandgrav. Vi har et stort og hyggeligt cafeteria med adgang til trådløst wifi. I forbindelse med ridehuset er der 20 spiltove hvor hesten kan stå, når du sadler op og af. Vi har ligeledes vandspiltov.

 

Vi er medlem af DRF og afholder mange succesfulde C og D stævner i både spring, dressur og military.

Vi er arrangør af TorbensCup, som er det uofficelle BM for hold i spring og dressur for ponyer og heste, samt den traditionsrige Hubertusjagt.

 

Derudover ligger Rø Plantage kun 10 minutters skridttur fra rideklubben og byder på mange gode rideruter med naturlige spring.

 

Der er mulighed for at have hest opstaldet lige ved siden af rideklubben hos privat opstalder.